Broby Friskole & Sportsefterskole
På Broby Friskole & Sportsefterskole havde de problemer med dækningen fra det trådløse netværk. Netværksløsningen og AP-antennerne var nedslidte, og sammen med Scanditek har skolen derfor implementeret en ny løsning baseret på Aruba fra HPE.
“Med over 10 år på bagen var skolens trådløse netværk forældet. Desuden var accesspunkternes interne, mekaniske antenner slidt helt ned og kunne ikke længere levere optimal dækning på skolens område,” forklarer Lars Belek Thomsen, Business Manager hos Scanditek.”
“Eleverne bruger to-tre enheder hver, og så bliver
dækningen for ujævn, når løsningen ikke længere kan holde trit med behovet. Det fungerer ikke i en ny hverdag, hvor al undervisning involverer nettet i en eller anden grad.”
Scanditek foretog en omfattende site survey af skolens setup, der omfattede accesspunkter, servere, systemer og services for at afdække behovet for opdatering og konsolidering. På den baggrund blev der udviklet en løsning baseret på Aruba 2530 og 2540 switche og med Aruba 515 og 305 som adgangspunkter.
Løsningen frigør interne IT-ressourcer
I den nye løsning indretter antennerne sig automatisk efter den faktiske brug af nettet og sikrer en bedre og mere ensartet dækning. Samme med konsolideringen af serverne – i stedet for tre servere bruger skolen i dag én server med tre virtuelle servere – har det frigjort ressourcer hos IT-medarbejderne.
“Nu har jeg tiden og kan tage ansvaret for support af alle lærere/elever,” siger IT-ansvarlig Stephan Wiese.
“Scanditek IT håndterer infrastrukturen og derfor skal jeg ikke selv mere bruge så meget tid på netværk eller serveropdateringer. Scanditek IT og jeg har et rigtig godt samarbejde. Jeg er deres forlængede øjne og hænder, og vi kan altid trække på hinanden i de problemstillinger, der måtte opstå. Det har gjort dagene mere overskuelige og givet mere ro til andre opgaver.”
Grundigt forarbejde var en god investering
Ledelsen på Broby Friskole & Sportsefterskole er glad for, at de sammen med Scanditek foretog et grundigt forarbejde.
“Scanditek IT blev kontaktet, da vi havde behov for en grundig analyse og udbedring af vores netværk. Scanditek IT udarbejdede hurtigt en detaljeret statusrapport og tilbud på udbedring af de forskellige udfordringer,” siger afdelingsleder Morten Lykke Nielsen.
“De har nu leveret det lovede produkt og står i dag for drift og vedligeholdelse af vores netværk, servere og systemer. Vi oplever altid at kunne få svar på vores spørgsmål, og løsninger leveres hurtigt i tæt samarbejde med vores IT-stab på skolen.”