topbillede til nyheder

  • Økonomisystemer

    oekonomisystemer

    Skolenetværk

    Netværksløsninger

    Brancheløsninger

    Brancheloesninger

Danmarks ældste chokoladeværksted fra 1898 er blevet fuldt digitaliseret

Kathrine Andersen Chokolade er rykket ind i spritnye og moderne lokaler i Søften nordvest for Aarhus. Produktionsfaciliteterne har fået en seriøs opgradering, og samtidig er produktionsplanlægningen blevet fuldt digitaliseret med stregkoder, produktionsnumre, digitalt overblik og registrering af alle processer.

Direktør og virksomhedsejer, Jakob Skovsgaard, har siden 2007 stået i spidsen for den østjyske chokoladeproducent, Kathrine Andersen Chokolade, hvis navn kan dateres helt tilbage til 1877, hvor Kathrine Andersen blev født. Chokoladeværkstedet blev etableret i 1898, hvor Kathrine Andersen startede med at sælge konfekt og kager fra sit private hjem.

Med mere end 120 år på bagen, står Jakob Skovsgaard ikke alene i spidsen for Danmarks ældste chokoladeværksted, men også spritnye lokaler og moderne produktionsfaciliteter med tilknyttet chokoladebutik.

Lige fra begyndelsen fik Jakob Skovsgaard det traditionelle håndværk helt ind på rygraden, da han bevidst startede som føl under den tidligere ejer, Henrik Larsens, vinger. Henrik Larsen havde nemlig mange af de gamle opskrifter i hovedet. På den måde kunne Jakob Skovsgaard bevare respekten for håndværket.

En rigtig forretningsmand

I dag er der også en respekt for håndværket og fortællingen om Kathrine Andersen Chokolade, som også chokoladeværkstedets nye logo symboliserer med en kvinde, der kigger tilbage i tiden.

Men Jakob Skovsgaard er først og fremmest en rigtig god forretningsmand, og derfor påvirker det ham heller ikke følelsesmæssigt, hvis en chokoladetype ikke længere sælger og må udgå af sortimentet. Udover det gode håndværk, så har fokus nemlig altid været på at skabe organisk vækst, sikre produktudvikling og senest digitalisering af hele planlægningen fra indkøb til produktion og ordresystem.

- Det er vigtigt med god planlægning. Det handler om at skabe overblik og synliggøre, hvad det er medarbejderne møder ind til om morgenen, konstaterer Jakob Skovsgaard.

Fra fysiske til digitale produktionskort

Mange af processerne hos Kathrine Andersen Chokolade er baseret på grundprincipperne i lean. Derfor har man tidligere arbejdet med tavler og kortsystem, som nu er blevet digitaliseret gennem et samarbejde med ERP-leverandøren, Scanditek og it-virksomheden, Delfi Technologies.

- Vi har digitaliseret hele vores produktionsplanlægning gennem implementering af et digitalt dashboard, et slags instrumentbræt, der hele tiden opdateres og viser, hvor langt vi er i processerne, når det kommer til produktion og pakning, forklarer Jakob Skovsgaard.

For at synliggøre opgaverne for medarbejderne, er der blevet hængt to skærme op i produktion og pakning, som præsenterer de væsentligste informationer til medarbejderne med digitalt overblik over opgaver og arbejdsprocesser på dagsbasis. Derudover har man koblet tablets, scannere og printere til løsningen, som alle fødes med data fra virksomhedens ERP-system.

- Vi kan styre alle processer helt ned på personniveau via tablets, hvor vi også kan igangsætte og pause opgaver. Digitaliseringen er med til at synliggøre vores processer og giver medarbejderne det nødvendige overblik i hverdagen, fortæller Jakob Skovsgaard afslutningsvis.

Registrering af alle processer med stregkoder

Som et ekstra led i den digitale produktion, registrerer Kathrine Andersen Chokolade også råvareindkøb- og forbrug ved hjælp af scannere (model: Delfi PM66) og kan desuden printe labels til lageret med en labelprinter (model: Citizen CL-S521 labelprinter).

Når råvarer tages ud fra lageret til produktion, bliver varens stregkode scannet, så man får registreret det specifikke vareforbrug. Scanningen foretages igen når en produktion er færdig og er klar til at blive registreret til færdigvarelageret. Et sidste scan sker når chokoladen skal registreres på en salgsordre.

Kathrine Andersen Chokolade har gennem mere end 12 år haft et tæt samarbejde med Scanditek på ERP-siden og senest med digitaliseringsprojektet i samarbejde med Delfi Technologies.

Om Kathrine Andersen Chokolade

Kathrine Andersen Chokolade er Danmarks ældste chokoladeværksted, etableret i Aarhus i 1898 af Kathrine Andersen, som startede med at sælge konfekt og kager fra sit private hjem. I 2007 overtager Jakob Skovsgaard virksomheden og starter arbejdet med at gøre Kathrine Andersen Chokolade til det virksomheden er i dag, nemlig et chokoladeværksted med respekt for de gamle traditioner.

 Læs casen her

Fremtidens økonomisystem er kommet

Uniconta

Moderniser din virksomheds økonomistyring med Uniconta, det komplette 100% cloud baserede økonomisystem

Erik Damgaard har udviklet økonomisystemer siden 1983. Uniconta’s fundament er bygget på det bedste af de foregående 5 økonomisystemer, Erik har udviklet, kombineret med den nyeste teknologi fra Microsoft.

Et regnskabsprogram med alt hvad du behøver

Resultatet er Uniconta, et intuitivt regnskabsprogram der opfylder alle behov indenfor bogholderi, logistik og projekt. De enkle, men kraftfulde, funktioner giver et komplet overblik over virksomhedsøkonomien og kan hjælpe med at gøre virksomheden mere effektiv og rentabel.

  • Håndtér din økonomistyring, logistik og projekter

  • Opret egne felter og kartoteker

  • Tilpas skærmbilleder, flere åbne skærmbilleder

  • Generer og download egne rapporter

  • Upload og vedhæft elektroniske dokumenter og bilag i alle formater

  • Nem søgning på alle data

  • Værktøj til integration med andre programmer

Din egen løsning – også i skyen

Uniconta er baseret på Microsoft teknologi og udviklet til at indgå nemt og smidigt i dit it-miljø i skyen.

Selvom det er et standard økonomisystem, er det fleksibelt opbygget, så du selv kan tilpasse løsningen med egne felter, kartoteker og skærmbilleder. Det betyder, at du ikke er afhængig af, at dine ønsker til ændringer skal passe sammen med andre virksomheder.

Erik Damgaards programmer har altid været kendetegnet ved en veludbygget værktøjskasse. Uniconta er ingen undtagelse.

Derfor kan kunderne nyde godt af de tillægs- og integrationsløsninger, som vores partnere tilbyder til Uniconta. Det er nemlig vores princip, at vi udvikler en standard økonomiløsning, for det er vi gode til. Så lader vi det være op til vores partnere og samarbejdspartnere, at tilbyde løsninger rundt omkring Uniconta, der er tilpasset til enkelte brancher, funktionsområder og specialløsninger.

Maksimal hastighed

Uniconta er en App, der afvikles ligesom Microsoft Office. Vi kører på PC eller Mac, men gemmer alle data i skyen. Det giver maksimal hastighed og ingen ventetider.

Du er ikke afhængig af en browser, der låser, ”glemmer data” eller smider dig af. Du er ikke afhængig af en browser, der låser, ”glemmer data” eller smider dig af. Vi er ligesom en app på din smartphone eller tablet, derfor skal du først installere Uniconta på din PC.

PC, tablet eller smartphone

Uanset om du bruger pc, tablet eller smartphone, har du altid adgang til brugervenligt design. Uniconta er nemlig opbygget i responsivt design, således at løsningen tilpasser sig til den hardware, du bruger.

Enkel konvertering

Uniconta har udviklet et konverteringsværktøj, der gør det sikkert og nemt at skifte fra andre økonomisystemer som f.eks. Microsoft Dynamics C5 og e-conomic.

Ved skift til Uniconta, får man konverteret alle sine poster fra finans, debitor, kreditor, lager, ordre og indkøb samt dimensioner og medarbejdere: Historikken er gemt og brugbar i Uniconta fra første sekund.

Prøv Uniconta helt gratis

Du kan prøve Uniconta på dine egne data - helt gratis. Så får du mulighed for at lære alle moduler og funktionaliteten at kende med data, du kender. Du kan også prøve helt forfra med nye data, gratis. Det er først, når du tager Uniconta i brug, at du skal begynde at betale.

Har du konvertere egne data og ikke ønsker at anvende Uniconta, bliver disse data automatisk slettet efter en periode uden aktivitet.

Tæt integration til ChannelCRM

Med sin tætte integration til ChannelCRM, er Uniconta det perfekte match for mindre og mellemstore virksomheder.

Uniconta - 100% cloud baseret,

Scanditek Vest

Eriksvej 24,
8960 Randers SØ

Tlf.: 87 42 52 00
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 Samarbejdspartnere

 samarbejdespartnere

Nyhedsbrev om hvad
der rører sig inden for IT